2.pinsedag, d. 9.juni kl 11.45 fra plænen foran Domkirken
Klimaet forandres. Forandringerne rammer alle. Men der er håb. Når vi vandrer- alene eller sammen med andre, gør vandringen noget ved os. Vi får styrket vores forhold til naturen og bliver opmærksomme på det, vi ser undervejs. Rytmen og enkelheden trænger ind i vores sind og hjælper os til at samle os om det, der er vigtigt.
Vandringen starter foran domkirken kl 11.45. Vi går til Engestofte kirke, – og tilbage, en tur på 11 km. Undervejs spises vores medbragte mad på et smukt sted. (Husk mad og vand!) Vandringen ledes af Pilgrimspræst Charlotte Backhaus, Sognepræst Anne-Marie Nybo Mehlsen og Domprovst Anne Birgitte Reiter
Deltagelse er gratis og for alle, dog skal man kunne gå i almindeligt vandretempo.
Samtalegruppe om tro og tvivl
I Pilgrimshuset starter en samtalegruppe om tro, tvivl d.11.juni kl.16.30-17.30, derefter én gang månedligt. Der vil være et tema til hver gang. Kristendom og Bibel er udgangspunktet, men i øvrigt kræves der ingen forudsætninger. Der kan højst være 10 personer i én gruppe, derfor er tilmelding nødvendig til en af præsterne ved Domkirken.