Gud, du som er Herre over både hvile og arbejde. Lad mig få glæde og nye kræfter i min ferie.

Hjælp mig til med alle sanser at opleve den underfulde verden, som du har skabt.

Hjælp mig med at finde til rette med mig selv.

Du er altid den samme, tak fordi du følger med mig, hvor jeg end går hen og er hos mig i både ro og uro.

Giv mig tryghed i dig på min livsvandring.

Svend Åage Hildebrand

 

Herre, du som engang vandrede på jorden og efterlod dig fodspor, som vi skulle følge. Du som fra din himmel ser ned på enhver vandrer, styrk den trætte, giv opmuntring til den forsagte, før den vildfarne hjem, giv den stridende lindring. Du som ved tidernes ende skal komme igen for at dømme alle. Vor Herre og Frelser, lad dit forbillede stå så tydeligt og klart for vor sjæls øje, at det spreder tågerne. Hjælp os til i din efterfølgelse at finde vej til dommen, men også til saligheden hjemme hos dig.

Søren Kierkegaard