Historie

De første spæde skridt på vejen til PilgrimsHuset i Maribo blev taget i 2008, hvor man besluttede at etablere et refugium for ledere i den private og offentlige sektor. Takket være en donation på 300.000 kroner fra den nedlagte Fuglsangfond lykkedes det at sammensætte en bestyrelse og danne en erhvervsdrivende fond, ”Refugiet Lolland-Falster”.

Idéen om erhvervsretræter blev forsøgt udviklet, og kurser blev udbudt enkelte steder, men projektet døde stille ud og blev efterhånden helt skrinlagt.

I 2013 henvendte de to præster Elizabeth Knox-Seith og Jens Kristian Krarup sig til Lolland-Falsters Stift for at drøfte, om ikke stiftet skulle være en del af projekt Klosterruten – en række vandreruter i Danmark med udgangspunkt i gamle klostre. Elizabeth Knox-Seith fik opbakning til at gå i gang med en lokal samling af vandreruter og blev ansat som pilgrimspræst i stiftet.

Pilgrimsbevægelsen manglede blot et sted at holde til. Og kort tid efter bemærkede Elizabeth Knox-Seith, at der ved siden af Maribo Domkirke lå et gammelt hus, der trængte til en kærlig hånd. Det hus, som hun havde udset set – huset i Klostergade 16-20 – blev oprindeligt opført i år 1893 som bolig til præsteenker, men havde på trods af et forholdsvist nyt tag og vinduer stået ubenyttet hen i flere år.

Efter ansøgning modtog Refugiet Lolland-Falster en donation på fem millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at restaurere det gamle hus ved siden Domkirken. Siden da er der søgt og modtaget andre fondsmidler. Vi takker for donation fra LAG midler Lolland-Falster. Efter uundværlig hjælp og hårdt arbejde lykkedes det at sætte huset i stand – og Danmarks første pilgrimshus tog langsomt form.

Den 24. maj 2016 åbnede Pilgrimshuset ved en festlig begivenhed, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II deltog.

Fredsfyldt helle midt i stiftet

Det er nu 10 år siden, den første pilgrimspræst blev ansat i folkekirken. Siden da er pilgrimsvandring vokset i popularitet over hele landet. Mange moderne mennesker er religiøst søgende, og denne søgen imødekommer en uforpligtende vandring i naturens katedral.

Det at vandre langs en pilgrimsrute er ikke kun en ydre rejse, det er også en indre rejse, hvor hjernen renses og hjertet åbnes, så vi kan erfare en dimension af livet, der ellers kan gå tabt i en fortravlet, digital hverdag.

Lolland-Falster har et særligt potentiale for pilgrimsvandring. Naturen er smuk og storslået, og der er aldrig langt til skov, sø og strand. Desuden ligger der smukke, gamle middelalderkirker overalt i landskabet – rum, hvor man kan træde ind, sætte sig på en bænk og hvile fødderne, mens man mærker historiens vingesus, der sidder i de gamle mursten.

Maribo har i historisk perspektiv været et åndeligt og kulturelt samlingssted. Ud over Domkirken rummer byen et Birgittinerkloster og en klosterruin ved Maribo sø. Tanken om en pilgrimsbase i Maribo er også inspireret af Pilgrimscenteret i Vadstena i Sverige. Det blev dannet i midten af 1990’erne med støtte fra Linköping stift. I Vadstena ligger centeret i nær tilknytning til Klosterkirken, og samtidig tæt på Birgitta-søstrenes kloster. Dette har dannet grundlag for et veludviklet økumenisk samarbejde i byen og givet liv til Klosterkirken i Vadstena.

Det er ønsket med Pilgrimshuset at styrke Maribos status som kulturelt og religiøst hovedsæde på de danske sydhavsøer, og at samarbejde med kommunerne om at udvikle nye former for helårsturisme.

Stiftets mange pilgrimsruter er desuden samlet i en oversigt, Pilgrimskortet, der kan købes i Pilgrimshuset i Maribo, samt i turistforeninger i Maribo og Nykøbing F. Med Pilgrimskortet kan man selv udforske ruterne i stiftet og besøge kirker på vejen.

Tak for donationerne

PilgrimsHuset er blevet erhvervet og renoveret ved hjælp af en betydelig donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Vi er meget taknemmelige for dette uvurderlige bidrag, der har muliggjort projektets gennemførelse.
Vi har desuden modtaget flere andre bidrag, både til husets renovering og til udvikling af pilgrimsruterne, fra blandt andre: