Maribo
Pilgrimsruterne
To moderne pilgrimsruter forbinder Lolland og Falster, med krydspunkt i Maribo – Den Danske Klosterrute og Santiago-ruten. De to ruter er udviklet med det formål at skabe ny udvikling og sammenhæng, således at flere får lyst til at besøge landsdelen og opleve de skatte, som gemmer sig her, både naturmæssigt, kulturelt og kirkehistorisk. Samtidig er det håbet, at ruterne kan være med til at skabe en ny værdimæssig dynamik, lokalt.
Begge ruter er landsdækkende, og leder den besøgende gennem de danske kirke- og kulturlandskaber. Samtidig er formålet at skabe forbindelse til andre pilgrimsveje i Europa. Hermed bliver det muligt at se sig selv som vejfarende i et krydsfelt mellem lokal og international tradition.
Maribos byvåben
Byen Maribo skylder Birgittinerne sin opståen, og da byrådet i 1903 skulle tage stilling til en ny udformning af byvåbenet, valgte man at lade en nonne i ordensdragt pryde det nye segl og våben.
Ved kommunereformen i 2007, blev de gamle kommunale enheder erstattet af nye stor-
kommuner. Lolland kommune fik her et nyt våben, som udtrykker landskabets vidde og udsyn. Det gamle byvåben kan dog stadig ses flere steder i byen.
Klokkeringning
Man skal ikke have været længe i Maribo, før man bemærker Domkirkens kirkeklokker. De ringer flere gange om dagen efter en helt speciel ”ringeskik”. Foruden ved solens op- og nedgang kl. 07 og kl. 19, ringes der 8 daglig med kirkens klokker klokken 10, 12, 14 og 17. Denne specielle ringeskik har været overleveret gennem århundreder, og følger rytmen for de oprindelige middelalderlige tidebønner.
Pilgrimshusets forhistorie
I den nyanlagte Klostergade blev der allerede i 1850’erne opført en stiftelse med 12 friboliger for ældre kvinder. Det var en toetages ejendom, opført af Foreningen af 1. Januar 1852.
Før ældreforsorgens tid var det normalt i købstæderne at have denne form for stiftelser. PilgrimsHuset var altså oprindelig en sådan stiftelse, oprettet 1892 af Foreningen ’Hvilehjemmet’ til Støtte for ældre, hæderlige og trængende Kvinder, særlig af Tyendeklassen.
Huset er opført i 1852, med fire lejemål. I 1893 blev huset ombygget til det nye formål, og blev forsynet med den karakteristiske røde facademur, som har gavlkvist i gotisk stil med kamtakker og murblændinger.
Hvilehjemmet blev indrettet med 8 friboliger for enligtstillede kvinder, der hver havde et værelse med alkove, og et lille køkken. I 1906 boede her eksempelvis 3 enker og 5 ugifte kvinder, i aldersgruppen mellem 38 og 81 år.
Frilandsmuseet og Naturskolen
En cykel- og vandresti fører fra bymidten til Naturskolen, ved den søndre bred af Søndersø. Turen er ca. 3,5 km, og fører først til Frilandsmuseet, der er en afdeling af Museum Lolland-Falster. Her er genopført en række gårde 11 og huse, flyttet hertil fra forskellige dele af Lolland og Falster. Begyndelsen
til Frilandsmuseet blev gjort i 1924. Museet viser landbebyggelse og interiører fra 1800-årene, og hovedmassen af bygningerne er flyttet hertil i 1920’erne.
De pileflettede hegn var tidligere et karakteristisk træk overalt på Lolland, og er derfor også genskabt her. Den store stubmølle, der stammer fra Fejø, er for nylig flyttet ud på det åbne land, og de ældste dele er ved hjælp af årringsdatering blevet anslået til at stamme så tidligt som fra 1594. Skolebygningen, kaldet Christiansminde skolen, repræsenterer en særlig byggeskik. Husets vægge er ikke bygget i tegl og bindingsværk, men opført med tykke, lerstampede vægge – en træ- og ressource-besparende byggemetode. Skolen er opført i tiden omkring skolelovens indførelse i 1814.
Fra Frilandsmuseet fører naturstien videre gennem skovområderne Rydsmarken og Kidnakken med vekslende bevoksning og derfra ud over eng-
områderne ved søbredden. Her får man et smukt udsyn ind over Maribo og Domkirken, og man kan møde ørne og store flokke af gæs undervejs.
Ved Naturskolen er indrettet et rekreativt område med offentlig adgang og mulighed for at komme ned til søbredden. På den rette årstid kan man være
heldig at høre nattergalene synge.
Husets oprindelige tre indgangsdøre er baggrunden for det mærkelige forhold, at huset stadig i dag har husnummer 16-20.
Citat fra Haugners Maribo Historie (udgivet 1938)
”Hvilehjemmet”, der er Nabo til Januarforeningens Hus, har Friboliger til 8 enligstillede Kvinder, der hver har et Værelse med Alkove og et lille Køkken. Beboerne har gratis elektrisk Lys og Renter af forskellige Legater. Begyndelsen blev gjort i 1882, da 12 Maribodamer stiftede en Afdeling af ”Foreningen til Værn for enligtstillede Kvinder” , med det Maal at oprette et Hvilehjem for gamle, værdige og trængende Kvinder. Gennem forskellige Bazarer og Tombola samt medlemmernes Bidrag samlede man Penge sammen og var i 1886 i Stand til at købe Ejendommen paa Hjørnet af Ny Klostergade og Kirkepladsen for 6525 kr. 1892 blev Huset ombygget og indrettet til sit fremtidige Brug og fik Navnet Hvilehjemmet.”
