Kender du PilgrimsHuset i Maribo? Huset ligger i smukke omgivelser lige ved siden af Domkirken. Der er overnatningsmuligheder, mødefaciliteter, en dejlig have og en hyggelig café. Huset drives primært af frivillige – og vi vil så gerne være flere; især i cafeen. Vi giver vores tid og yder lidt arbejde – og får til gengæld et varmt samvær med de andre samt mulighed for at møde gæster, hjælpe dem og selv få nye impulser. Har du lyst at møde os, høre om stedet og måske blive en del af det fællesskab, så kom og besøg os onsdag d. 22. januar klokken 19. Vi fortæller og giver kaffe/te og kage. Vi glæder os til at møde netop DIG!