”Må din vej gå dig i møde”, en uge i august på naturskønne Lolland – Nu åben for tilmeldinger!

Søndag den 20 august – fredag den 25 august 2023

PilgrimsHuset Maribo tilbyder dig 6 dage i fællesskab, fordybelse, glæde, bøn, en rigdom af naturoplevelser og måske ømme fødder og våde støvler.

Vi står for alt: Kost og logi, andagter i Domkirken, vandringer (mellem 16-22 km pr. dag), kulturelle oplevelser, aftensang/bøn, bål i haven og hvad ugen ellers kan byde på i selskab med andre vandreglade i et kristent fællesskab.

Du vil blive indført i de 7 pilgrimsord, som bruges i hele Norden af pilgrimsvandrere samt modtage en kristuskrans til brug for bøn og samtaler. På dagsvandringerne vil vi tage udgangspunkt i et tema og et af de syv ord.

Pris: 3400 kr. Du står selv for transport til og fra Maribo

Vi har 12 pladser – tilmeldinger på begivenheden her